Kærligheden kender ingen grænser og alle dansk-internationale par skal have ret til at leve sammen i Danmark, også når man har fundet kærligheden i et land uden for Europa.
Udfordringen er dog at de danske regler og krav om familiesammenføring er så skrappe og ændres så ofte, at det er svært for mange at finde rundt i reglerne.
Her hos Fair ophold mener vi ikke at man som dansker, skal være begrænset i hvem man må elske og have et ønske om at leve sammen med.
Vi er beæret over at kunne bringe danskere sammen med dem de elsker, så de kan leve sammen som en familie.
Med Basis-pakken er I sikret en fuld service hvor vi tager os af det meste i forbindelse med jeres ansøgning om familiesammenføring. I får råd, vejledning og støtte, før og under hele sagsforløbet. Vi sørger for alt det praktiske, og tager os af korrespondancen med Udlændingestyrelsen.
Vær opmærksom på, at der udover pakkeprisen skal betales et gebyr på 10.330 kr. (2022-niveau) til Udlændingestyrelsen.
Med denne pakke får du hele FA1 Basis pakken + ansøgning om familiesammenføring med 1 barn - normal selvstændig pris 10.499 kr.
Vær opmærksom på, at der udover pakkeprisen skal betales gebyrer til Udlændingestyrelsen ved indgivelsen af ansøgningen.
Vores sagsbehandlere er uddannede jurister med mangeårig erfaring inden
for behandling af udlændingeretlige sager. De fleste af vores sagsbehandlere har tidligere arbejdet hos relevante NGO'er og Udlændingestyrelsen.
Det er jeres garanti for fuld tryghed og en optimal ansøgningsproces der sikrer jer de bedste forudsætninger for en succesfuld familiesammenføring.
Bestil pakke
Når du bestiller en af vores pakker på denne side, eller under en gratis telefonkonsultation, vil du blive ringet op af en sagsbehandler, som vil drøfte din bestilling med dig. Ved enighed fremsender sagsbehandleren dig en klientaftale der indeholder aftalevilkårene for vores sagsbehandling, samt betalingsinstrukser. Du binder dig først når du betaler og accepterer denne klientaftale.
Du kan i øvrigt vælge at få delt pakkeprisen, så du ikke skal betale hele beløbet på en gang.
Accepter klientaftalen
Efter din accept vil du få tilsendt velkomstbrev med log ind oplysninger til din personlige sagsside. På denne side vil du altid kunne se sagsforløbet, skrive direkte til din faste sagsbehandler, hente og uploade dokumenter der skal bruges i din sag mv.
Telefonisk møde
Din sagsbehandler vil herefter aftale et telefonisk møde med dig. Formålet med dette telefonmøde vil være at få indblik i jeres konkrete forhold, gennemgå betingelserne I skal opfylde, rådgive om forhold der bør og kan forbedres for at sikre en succesfuld ansøgning, samt at besvare alle de spørgsmål I måtte have.
Dokumenter til sagen
Sagsbehandleren står praktisk talt for alt i forbindelse med indgivelsen af jeres ansøgning. I skal blot sørge for, at fremsende sagsbehandleren de nødvendige dokumenter, som skal bruges til sagen. Dokumenterne kan I som sagt, nemt uploade via jeres personlige log ind side, eller via mail til sagsbehandleren.
Og bare rolig, sagsbehandleren vil sørge for, at rådgive jer om hvilke dokumenter I skal fremskaffe til sagen. Det kan nemlig være forskelligt fra sag til sag, alt afhængig af jeres personlige forhold. I vil også kunne hente tjeklister og guides på jeres log ind side som I kan anvende for overskuelighedens skyld.
Når I har fremsendt/uploadet alle dokumenter til sagen, vil sagsbehandleren gennemgå dem og varsle hvis der er anledning hertil.
Fremsendelse af ansøgningen
Når alt er som det bør være og klar, vil sagsbehandleren samle det hele sammen, udarbejde en argumenterende følgeskrivelse og indgive ansøgningen til Udlændingestyrelsen på jeres vegne.
Sagsbehandleren vil herefter overvåge sagen hos Udlændingestyrelsen og sørge for at besvare samtlige af Udlændingestyrelsens henvendelser.
Samtlige af vores sagsbehandlere er nøje udvalgte. De er blevet ansat fordi vi ved, at det betyder noget for dem på et personligt plan, at kunne hjælpe med at bringe dansk-internationale familier sammen. Vores sagsbehandlere er ikke bare jurister, men anser sig som aktivister. Det kan du læse mere om her. Du kan derfor være sikker på, at din sagsbehandler vil være yderst empatisk og sympatisk og vil være ved jeres side og gøre alt for at hjælpe jer med at blive familiesammenført.
Vi driver vores virke af ideologiske årsager. Vi er meget omhyggelige med hvem vi ansætter og samtlige af vores jurister vil sværge, at det ikke er lønsedlen, men glæden ved at hjælpe familier med at opnå samliv, der motiverer og driver dem.
Vi vil samtidig også indrømme, at vi mener, at de danske regler om familiesammenføring er alt for strenge, og det er derfor en æressag at hjælpe danskere med at opnå familiesammenføring.
Samtlige af vores sagsbehandlere er nøje udvalgte. De er blevet ansat fordi vi ved, at det er personligt betydningsfuldt og berigende for dem, at kunne hjælpe med at bringe dansk-internationale familier sammen. Vores sagsbehandlere er ikke bare jurister, men anser sig som aktivister. Det kan du læse mere om her.
Du kan derfor være sikker på, at din sagsbehandler vil være yderst empatisk og sympatisk og vil være ved jeres side og gøre alt for at hjælpe jer med at blive familiesammenført.
Det er ikke ualmindeligt, at sagsbehandlerne involverer sig i sagerne følelsesmæssigt og vi har ikke tal på, hvor mange gange vi har modtaget blomster og chokolade fra glade par, der synes sagsbehandleren har ydet hjælp udover det forventlige.
Hvis I ikke opfylder de grundlæggende krav, kan I med fordel bestille en gratis telefon konsultation, for at drøfte mulighederne for at opnå dispensation for de krav I ikke opfylder, eller andre måder der kan sikre jer et samliv her i landet.
Hvis I endnu ikke har læst betingelserne I skal opfylde kan de læses her.
Familiesammenføringssager er hjertesager for vores klienter, som har et naturligt ønske om at leve sammen med deres ægtefælle. Vi oplever derfor at klienterne værdsætter, at de til enhver tid kan følge med i sagsbehandlingen ved at logge ind på deres personlige side. Her kan man som klient følge med i sagsforløbet live, og hente/uploade relevante dokumenter til sagen, samt se guides og tjeklister.
Udlændingestyrelsens servicemål er 7 måneder. Indlevering af korrekt udfyldt ansøgningsskema med fyldestgørende bilag, giver dig de bedste forudsætninger for en hurtig behandling. HUSK at du skal betale et særskilt gebyr til Udlændingestyrelsen på 10.333 kr. (2022-niveau), samtidig med indleveringen.
Fairophold har telefontid mandag - torsdag mellem kl. 10-13 hvor du kan ringe til vores servicecenter på +45 71 74 12 26. Du kan også skrive til os på servicecenter@fairophold.dk.
Overvejer du at starte en sag, kan du bestille en gratis telefon konsultation her.