Betingelser

Du kan her læse de gældende betingelser og
og krav for at opnå dansk statsborgerskab.

smid en like
Giv os en like så vi kan hjælpe endnu flere 🙏
nordiske statsborgere

Nordiske statsborgere, dvs. borgere med statsborgerskab i Finland, Island, Norge og Sverige, kan få dansk statsborgerskab ved at afgive en erklæring over for Udlændinge- og Integrationsministeriet.

Erklæringen afgives ved at indsende et bestemt ansøgningsskema. Der er dog en lang række dokumentationskrav som man skal løfte, samtidig med ansøgningen. Dokumentationskravene varierer alt efter hvilket nordisk land man oprindeligt er fra.

Ring til os for en uforpligtende samtale og yderligere rådgivning på telefon 71 74 12 26, hvis du ønsker mere detaljeret rådgivning kan du bestille en gratis konsultation.

mellem 18 og 23 år

Er man nordisk statsborger og i alderen mellem 18 og 23 år og man opfylder følgende betingelser, kan man opnå dansk statsborgerskab ved afgivelse af særlig erklæring.

Bopæl

Hvis man har bopæl i Danmark på tidspunktet hvor man sender erklæringen. I praksis tager man udgangspunkt i CPR-registret og det er afgørende, at man har haft bopæl i Danmark i mindst 10 år.

I forhold til 10 års kravet, behøver det ikke at være i 10 sammenhængende år.

Kriminalitet

Man kan ikke få dansk statsborgerskab hvis man er sigtet for en lovovertrædelse.

over 18 år og ikke har fået nordisk statsborgerskab ved naturalisation

Hvis man er fyldt 18 år og ikke har fået sin nordiske statsborgerskab ved naturalisation (dvs. at man aldrig har været statsborger i et land uden for norden) kan man også få dansk statsborgerskab ved at afgive en erklæring.

Alderskrav

Man skal være fyldt 18 år.

nordisk statsborger

Man må ikke have opnået sit nordiske statsborgerskab ved naturalisation.
Man har fået nordisk statsborgerskab på anden måde end ved naturalisation, når man eksempelvis har fået statsborgerskabet via en forælder ved fødslen.

Bopælskrav

Man skal have haft bopæl i Danmark i de sidste 7 år.

Det gælder uanset, om du eller din ægtefælle/samlever er idømt en betinget eller en ubetinget frihedsstraf.

Dispentation
Der kan i særlige tilfælde ses bort fra kriminaliteten, fx hvis kriminaliteten skyldtes: en psykisk lidelse, som i mellemtiden er kureret, eller misbrug af alkohol eller narkotika, som nu er ophørt.

Kriminalitet

I Man må ikke i de sidste 7 år have været idømt fængselsstraf, eller anden foranstaltning der kan ligestilles med frihedsstraf.

En “pakke” hvor vi hjælper med at opnå statsborgerskab på baggrund af erklæring for nordiske statsborgere koster fra 3.499. Se her hvad pakken indeholder.

Udenlandske statsborgere

En udenlandsk statsborger kan kun få dansk statsborgerskab ved lov.

Det vil sige, at det kun er Folketinget, som kan give en udlænding dansk statsborgerskab. Dette kaldes at få statsborgerskab ved naturalisation.

For at få dansk statsborgerskab skal man opfylde en række betingelser, fx vedrørende selvforsørgelse, ophold i Danmark, danskkundskaber og viden om Danmark.

Bemærk: Lovforslaget om indfødsrets meddelelse, som blev fremsat den 25. april 2019, bortfaldt på grund af nyvalg til Folketinget. Der forventes at blive fremsat et nyt lovforslag i slutningen af oktober 2019. De personer, der var omfattet af det bortfaldne april-lovforslag, og som fortsat opfylder betingelserne for at blive optaget på et lovforslag om indfødsrets meddelelse, vil blive omfattet af dette nye lovforslag.Se lovforslaget, som blev fremsat 25. april 2019

Betingelser

Afgivelse af erklæring om troskab og loyalitet

Det er en betingelse for at få dansk statsborgerskab, at man lover troskab og loyalitet over for Danmark og det danske samfund.

Desuden skal man erklære, at man vil overholde dansk lovgivning, herunder grundloven, og at man vil respektere grundlæggende danske værdier og retsprincipper, herunder det danske demokrati.

Erklæringerne underskrives med NemID som led i den digitale ansøgning.


Tidsubegrænset opholdstilladelse og bopæl i Danmark

Det er en betingelse for at få dansk statsborgerskab, at man har tidsubegrænset opholdstilladelse og bopæl i Danmark

.Læs mere om reglerne for at få tidsubegrænset opholdstilladelse på nyidanmark.dk (nyt vindue)

At have bopæl i Danmark vil sige, at man bor fast i Danmark og er registreret på en dansk adresse i Det Centrale Personregister (CPR-registeret).

Ansøgere, som er undtaget fra betingelserne
Der er visse grupper af ansøgere, som ikke behøver opfylde den ene eller begge betingelser.

Betingelsen om tidsubegrænset opholdstilladelse i Danmark gælder ikke for:

-nordiske statsborgere
-tidligere danske statsborgerepersoner af dansk afstamning
-dansksindede sydslesvigereansøgere, som har ophold i udlandet på grund af deres danske ægtefælles arbejde i udlandet for danske interesser
-ansøgere, der er født i perioden fra den 1. januar 1961 til den 31. december 1978 af en dansk mor
-børn, som ansøger om statsborgerskab uden deres forældre

Betingelsen om bopæl i Danmark gælder ikke for:

-ansøgere, som på ansøgningstidspunktet har bopæl i udlandet på grund af deres danske ægtefælles arbejde i udlandet for danske interesser
-ansøgere, der er født i perioden fra den 1. januar 1961 til den 31. december 1978 af en dansk mor
-visse grupper af børn, som ansøger om statsborgerskab uden deres forældre

Ophold

Det er normalt en betingelse for at få dansk statsborgerskab, at man har haft 9 års uafbrudt ophold i Danmark.

Der gælder dog særlige betingelser for opholdsperiodens længde for visse grupper af ansøgere:

Flygtninge mv.: Personer, der er anerkendt som flygtninge, personer, der må sidestilles med flygtninge, og statsløse personer kan få dansk statsborgerskab efter 8 års uafbrudt ophold.

Nordiske statsborgere: Nordiske statsborgere kan få dansk statsborgerskab efter 2 års uafbrudt ophold.

Ægtefæller til danske statsborgere: Personer, som er gift med en dansk statsborger, kan få dansk statsborgerskab efter 6-8 års uafbrudt ophold afhængig af ægteskabets varighed.

Hvis ægteskabet har varet i mindst 3 år, og den danske ægtefælle har været dansk statsborger i mindst 3 år, kan man få dansk statsborgerskab efter 6 års uafbrudt ophold.

Hvis ægteskabet har varet i mindst 2 år, og den danske ægtefælle har været dansk statsborger i mindst 3 år, kan man få dansk statsborgerskab efter 7 års uafbrudt ophold.

Hvis ægteskabet har varet i mindst 1 år, og den danske ægtefælle har været dansk statsborger i mindst 3 år, kan man få dansk statsborgerskab efter 8 års uafbrudt ophold.

Indrejst inden man fyldte 15: Personer, der er indrejst i Danmark, inden de fyldte 15, kan få dansk statsborgerskab, når de er fyldt 18. Det er en betingelse, at eventuel uddannelse under opholdet i Danmark har været af dansk karakter.

Uddannet i Danmark: Personer, der har taget en væsentlig del af deres uddannelse i Danmark, kan få dansk statsborgerskab efter 5 års uafbrudt ophold i Danmark, hvis uddannelsen er af dansk karakter og har varet i mindst 3 år eller forinden er afsluttet med eksamen eller lignende prøve.

Tidligere danske statsborgere mv.: Der gælder særlige betingelser for personer, der tidligere har været danske statsborgere, er danskfødte eller er af dansk afstamning, samt for dansksindede sydslesvigere.

Født mellem 1. januar 1961 og 31. december 1978 af dansk mor:
Der gælder særlige betingelser for personer, der er født i perioden fra den 1. januar 1961 til den 31. december 1978 af en dansk mor, og som kunne have erhvervet dansk statsborgerskab, hvis moderen i perioden fra den 1. januar 1979 til den 31. december 1981 havde afgivet en erklæring om dansk statsborgerskab.

Kriminalitet

Det er en betingelse for at få dansk statsborgerskab, at man ikke har begået visse typer af kriminalitet.

Man kan aldrig få dansk statsborgerskab, hvis man er

idømt en ubetinget frihedsstraf på 1 år eller mere
idømt en ubetinget frihedsstraf på 3 måneder eller mere for personfarlig kriminalitet
dømt for overtrædelse af straffelovens kapitel 12 og 13 (om bl.a. terrorisme)
idømt udvisning af Danmark for bestandigdømt for overtrædelse af straffelovens § 136, stk. 2 eller 3
dømt for bandekriminalitet (straffelovens § 81 a)
dømt for vold mod børn under 18 år eller for seksualforbrydelser (der gælder dog særlige regler for gerningsmænd, der var under 18 år på gerningstidspunktet)

Hvis man er sigtet for en lovovertrædelse, kan man ikke få statsborgerskab, så længe sigtelsen opretholdes.

Karenstid
Hvis man i øvrigt er straffet eller har modtaget en strafferetlig sanktion, kan man først blive dansk statsborger efter udløbet af en vis karenstid. Det betyder, at man ikke kan få dansk statsborgerskab, før karenstiden er udløbet.

For eksempel udløser en bøde på 3.000 kr. eller derover en karensperiode på 4 år og 6 måneder fra gerningstidspunktet. Det vil sige, at man først kan blive dansk statsborger 4 år og 6 måneder efter gerningstidspunktet.

Hvis man har været straffet (eller modtaget en strafferetlig sanktion) flere gange for ligeartet kriminalitet, forlænges karenstiden med 3 år for hver gang.

Kriminalitet anses for ligeartet, hvis det drejer sig om overtrædelser af bestemmelser i samme lov. Overtrædelser af straffeloven og færdselsloven anses dog kun for at være ligeartede, hvis der er tale om overtrædelser af bestemmelser i samme kapitel. Straffelovsovertrædelser, hvori der indgår vold eller trusler om vold, anses dog altid for at være ligeartede.

Det er kun sanktioner, der udløser karens, som har gentagelsesvirkning. Den samlede karenstid beregnes med udgangspunkt i den straf, der isoleret betragtet medfører den karenstid, der udløber senest.

I forbindelse med, at man ansøger om dansk statsborgerskab, skal man på tro og love oplyse om eventuel kriminalitet, man har begået. Desuden foretager Udlændinge- og Integrationsministeriet opslag i Det Centrale Kriminalregister i hver eneste sag i forbindelse med sagsbehandlingen. Derudover foretager ministeriet to år efter lovens vedtagelse opslag i Det Centrale Kriminalregister for at undersøge, om man i forbindelse med sin ansøgning har fortiet kriminelle forhold. Hvis dette er tilfældet, vil statsborgerskabet under visse betingelser kunne blive frataget igen.

Gæld til det offentlige

Det er en betingelse for at få dansk statsborgerskab, at man ikke har forfalden gæld til det offentlige.

Man må således ikke skylde følgende til det offentlige:

tilbagebetalingspligtige ydelser efter lov om social service eller lov om aktiv socialpolitik

tilbagebetalingspligtige ydelser efter den nu ophævede lov om social bistand

børnebidrag, der er udbetalt forskudsvis af det offentlige efter lov om børnetilskud og forskudsvis udbetaling af

børnebidrag

daginstitutionsbetaling

tilbagebetaling af for meget udbetalt boligstøtte, jf. § 47 i lov om individuel boligstøtte

tilbagebetaling af boligindskudslån, medmindre der er indgået en afdragsordning for tilbagebetaling, som overholdes af ansøgeren

skatter og afgifter, medmindre skatte- eller afgiftsrestancen skyldes forhold, der ikke kan lægges ansøgeren til last

Selvforsørgelse

Det er en betingelse for at få dansk statsborgerskab, at man kan forsørge sig selv.

Det betyder, at man ikke må have modtaget hjælp efter lov om aktiv socialpolitik eller integrationsloven inden for de seneste 2 år.

Det betyder også, at man i de seneste 5 år ikke må have modtaget hjælp efter lov om aktiv socialpolitik eller integrationsloven i en periode på sammenlagt mere end 4 måneder.

De ydelser, som man ikke må have modtaget i de omtalte perioder, er bl.a. kontanthjælp, uddannelseshjælp, revalideringsydelse, ressourceforløbsydelse, ledighedsydelse og integrationsydelse.

Man må dog godt have modtaget hjælp i form af enkeltstående ydelser af mindre beløbsmæssig størrelse, der ikke er direkte relateret til forsørgelse, eller ydelser, der må sidestilles med eller træder i stedet for løn eller pension.

Hvis man modtager fx statens uddannelsesstøtte (SU), førtidspension eller folkepension eller bliver forsørget af sin ægtefælle/partner, er dette ikke en hindring for at få dansk statsborgerskab.

Herudover vil perioder på dagpenge (arbejdsløshedsdagpenge, sygedagpenge og barselsdagpenge) på mere end sammenlangt 4 måneder blive 'lagt til' den periode, som man skal have været selvforsørgende.

Perioder på dagpenge vil således ikke i sig selv være til hinder for at få dansk statsborgerskab. En ansøger må gerne modtage eller have modtaget dagpenge på det tidspunkt, hvor ansøgningen behandles.

Danskkundskaber

Det er en betingelse for at få dansk statsborgerskab, at man dokumenterer sine danskkundskaber.

Prøve i Dansk 3
Det er som hovedregel en betingelse, at man har bestået danskuddannelsernes Prøve i Dansk 3 eller en af de prøver, som er oplistet i bilag 3.a til Cirkulæreskrivelse om naturalisation.

Se bilag 3.a på retsinformation.dk

Prøve i Dansk 2
Hvis man ikke har modtaget hjælp efter lov om aktiv socialpolitik eller integrationsloven inden for de seneste 2 år og herudover ikke har modtaget ydelser efter disse love i mere end 6 måneder inden for de seneste 9 år, er det en betingelse, at man har bestået Prøve i Dansk 2 eller en af de prøver, der er oplistet i bilag 3.b til Cirkulæreskrivelse om naturalisation.

Se bilag 3.b på retsinformation.dk

Ansøgere, som er undtaget for krav om dokumentation for danskkundskaber

Kravet om dokumentation for danskkundskaber gælder ikke for:

ansøgere med bopæl på Færøerne eller i Grønland
I disse tilfælde anses politiets vurdering af, at den pågældende uden brug af omskrivninger eller andre sprog og med den accent, som er naturlig, kan deltage ubesværet i en samtale på dansk eller færøsk/grønlandsk som tilstrækkelig dokumentation for ansøgerens danskkundskaber

svensk- eller norsktalende ansøgere
Med hensyn til disse ansøgere anses en bestået afgangsprøve fra en svensk- eller norsksproget grundskole som tilstrækkelig dokumentation for sprogkundskaber

personer født i Sydslesvig, som helt eller delvist har gået i dansk skole, og som under ophold i Sydslesvig har vist tilknytning til danske forhold

ansøgere, der er født i perioden fra den 1. januar 1961 til den 31. december 1978 af en dansk mor, og som har bopæl i udlandet
I disse tilfælde anses en dansk repræsentation i udlandets vurdering af, at ansøgeren uden brug af omskrivninger eller andre sprog og med den accent, som er naturlig, kan deltage ubesværet i en samtale på dansk som tilstrækkelig dokumentation for sprogkundskaber

visse børn, som søger om statsborgerskab uden deres forældre
Der stilles ikke krav om dokumentation for danskkundskaber for børn under 12 år
Med hensyn til børn, der er fyldt 12 år, men som endnu ikke har aflagt Folkeskolens afgangsprøve (9. eller 10. klasse), anses en udtalelse fra ansøgerens skole om, at ansøgerens danskkundskaber og kendskab til danske samfundsforhold, dansk kultur og historie er på et niveau svarende til dét, der kan forventes af et barn på den pågældende ansøgers alderstrin, som tilstrækkelig. En udtalelse fra ansøgerens skole vil dog ikke blive anset som tilstrækkelig dokumentation for ansøgerens danskkundskaber, hvis ansøgeren afslutter Folkeskolens afgangsprøve 9. eller 10. klasse inden vedtagelsen af den lov om indfødsrets meddelelse, som ansøgeren forventes optaget på

Indfødsretsprøven af 2015

Det er en betingelse for at få dansk statsborgerskab, at man dokumenterer kendskab til danske samfundsforhold, dansk kultur og historie, fx ved at have bestået 'Indfødsretsprøven af 2015'.

Hvis man har ansøgt om statsborgerskab (eller anmodet om genoptagelse) den 1. juli 2016 eller senere, er følgende prøver tilstrækkelige for at dokumentere kendskab til danske samfundsforhold, dansk kultur og historie:

Indfødsretsprøven af 2015
'Indfødsretsprøve aflagt ved prøveterminen december 2008 til og med prøveterminen december 2013 (en særlig indfødsretsprøve)

Hvis man har ansøgt om statsborgerskab (eller anmodet om genoptagelse) før den 1. juli 2016, er følgende prøver dog tilstrækkelige for at dokumentere kendskab til danske samfundsforhold, dansk kultur og historie:
Statsborgerskabsprøven
Indfødsretsprøve aflagt ved prøveterminen maj 2007 til og med prøveterminen juni 2008
Indfødsretsprøve aflagt ved prøveterminen december 2008 til og med prøveterminen december 2013 (en særlig indfødsretsprøve)

Deltagelse i kommunal grundlovsceremoni

Det er en betingelse for at få dansk statsborgerskab, at man medvirker i en ceremoni i sin bopælskommune.

Ved ceremonien skal man udvise respekt for danske værdier og optræde respektfuldt over for repræsentanter fra myndighederne. Man skal desuden skrive under på at ville overholde Danmarks Riges Grundlov samt respektere grundlæggende danske værdier og retsprincipper, herunder det danske demokrati.

Ceremonien finder sted i kommunerne efter, at lovforslaget om indfødsrets meddelelse er vedtaget af Folketinget. Man skal deltage i ceremonien senest 2 år efter lovens vedtagelse, og statsborgerskabet er først gældende, når man har underskrevet. Hvis man ikke overholder denne frist, men fortsat ønsker at få dansk statsborgerskab, skal man indgive en ny ansøgning om dansk statsborgerskab og opfylde de regler, der gælder på dette tidspunkt.

Visse persongrupper, herunder ansøgere med bopæl i Grønland og på Færøerne, børn under 18 år, ansøgere bosat i udlandet og statsløse født i Danmark omfattet af børne- eller statsløsekonventionen er undtaget fra kravet om at skulle medvirke i den omtalte ceremoni.

Ansøgere, som på grund af sygdom eller lignende ikke mener at kunne deltage i ceremonien kan søge om dispensation fra betingelsen om deltagelse i ceremonien m.v. i forbindelse med ansøgningen om dansk indfødsret ved naturalisation. Ansøgning om dispensation skal indgives til Udlændinge- og Integrationsministeriet.

Det vil herefter være op til Folketingets Indfødsretsudvalg at tage stilling til, om der er grundlag for at meddele hel eller delvis dispensation fra betingelsen.

Kommunerne har ansvaret for at afholde ceremonien to gange om året.

Udlændinge- og Integrationsministeriet vil efter vedtagelse af lovforslag om indfødsrets meddelelse sende en erklæring til de personer, der er optaget på det pågældende lovforslag. Denne erklæring skal medbringes ved ceremonien og underskrives af kommunen.

Kommunerne sender derefter erklæringerne til Udlændinge- og Integrationsministeriet, som registrerer, at de enkelte ansøgere har deltaget i en ceremoni og skrevet under på at ville overholde grundloven mv. – og dermed er blevet danske statsborgere.

Udlændinge- og Integrationsministeriet vil efterfølgende udstede et statsborgerretsbevis, som sendes til ansøgeren.

Hvis du har spørgsmål til, hvornår grundlovsceremonien afholdes i din kommune, skal du kontakte din kommune.

Dispensation

I særlige tilfælde er det muligt at få dispensation fra visse af betingelserne. Ansøgningen vil blive forelagt for Folketingets Indfødsretsudvalg, som vurderer, om der skal gives dispensation.

Derudover er der nogle helt særlige situationer, hvor Udlændinge- og Integrationsministeriet efter fast praksis forelægger ansøgningen for Indfødsretsudvalget til vurdering af, om der skal gives dispensation fra en eller flere betingelser.

Vi foretager en konkret vurdering af om du har mulighed for at få dispensation, hvis der er betingelser som du ikke opfylder.

Priser

En “pakke” for ansøgning om statsborgerskab ved naturalisation koster fra 8.999 kr. inkl. moms.

Ved komplekse sager, hvor der f.eks skal søges dispensation fordi i ikke opfylder alle krav kan pakken koste mellem 8-20.000 kr. inkl. moms.

Vi anbefaler at du kontakter os for en konsultation så vi kan vurdere din sag, og give dig en endelig pris, da det afhænger af den konkrete sag.

Vores behandling af en familiesammenføring inkluderer følgende: 

- Personligt møde med en erfaren sagsbehandler hvor vi sammen vurder jeres forhold og gennemgår reglerne
- Rådgivning om forhold der kan forbedre jeres chancer for en succesfuld familiesammenføring.
- Kontrol af visum og beregning af frist for indgivelse af ansøgning.
- Vejledning om processuelt ophold, så den udenlandske ægtefælle kan opholde sig i Danmark, så længe Udlændingestyrelsen behandler sagen.
- Hjælp til udfyldelse af Udlændingestyrelsens ansøgningsskema.
- Fotokopiering og kontrol med de nødvendige bilag til ansøgningen herunder dokumentation for bolig
- Udarbejdelse af følgebrev med fremhævelse af forhold af vigtig betydning for ansøgningen,
- Aflevering af ansøgningsskema i Udlændingestyrelsen med vejledning til biometri (Fingeraftryk og computerfoto)
- Vejledning om optagelse af biometri i udlandet,
- Kontrol med modtagelse af 1. kvitteringsbrev,
- Hjælp til eventuel supplerende fremsendelse af dokumentation,
- Formidling af eventuelt brev om sikkerhedsstillelse og
- Formidling af selve opholdstilladelsen med oplysning om eventuelt behov for bestået dansk prøve A1 på Vestegnens sprogskole kr. 2.550, samt om opholdskortet.

Vi er med dig hele vejen fra start til slut.

Husk at der er særskilt gebyr til Udlændingestyrelsen på 6.500 kr.

Tidligere statsborgere

Når man tidligere har været dansk statsborger, kan man igen opnå statsborgerskabet ved erklæring, hvis man opfylder visse betingelser. Det kræver dog at man opfylder bopælsbetingelsen.

Hvis man opfylder bopælsbetingelserne

Man kan få dansk statsborgerskab igen hvis man opfylder følgende betingelser.

Bopæl


Man kan få dansk statsborgerskab igen ved erklæring, hvis man:
- fik dansk statsborgerskab ved fødslen,
- har boet i Riget (Danmark, Grønland eller Færøerne) indtil man fyldte 18 år,
- har haft bopæl i Riget de seneste 2 år
Mindre afbrydelser ved eks. ferier gælder ikke ved optællingen af de to år.


Ret til dansk indfødsret

Man kan også opnå ret til dansk indfødsret igen ved erklæring, hvis man
- efter at have mistet det danske statsborgerskab fortsat har været statsborger i et andet nordisk land (Finland, Norge, Sverige, Island),
- har haft bopæl i riget (Danmark, Færøerne eller Grønland)

Registrering i CPR

Erklæringen kan afgives i umiddelbar forlængelse af, at man har fået bopæl i riget. Man anses for at have bopæl i riget, når det er registreret i Det Centrale Personregister (CPR).

Opfylder man ovenstående betingelser, kan man ansøge om dansk statsborgerskab ved erklæring.

Hvis man ikke opfylder bopælsbetingelserne

Hvis man tidligere har været dansk statsborger men ikke opfylder bopælsbetingelserne kan man alligevel opnå dansk statsborgerskab ved erklæring på særlige betingelser i en femårig periode indtil d. 31. august 2020 ved erklæring, hvis man:

Indfødsretslovens § 7

Hvis man mistede det danske statsborgerskab efter de tidligere gældende regler, fordi man søgte om og fik udenlandsk statsborgerskab på et tidspunkt hvor man ikke accepterede dobbelt statsborgerskab i Danmark og man derved mistede sit danske statsborgerskab.

Man må ikke være dømt for kriminalitet

Man må ikke være idømt fængselsstraf fra det tidspunkt man har mistet sit danske statsborgerskab til man afgiver erklæring for at opnå dansk statsborgerskab igen.

Priser

En “pakke” hvor vi hjælper med ansøgning om dansk statsborgerskab ved erklæring koster fra 3.499. Se her hvad pakken indeholder.

er du sikker på at din sag er god nok?

Undgå kedeligt afslag på din ansøgning, bestil en gratis telefonisk konsultation med det samme og opnå sikkerhed og tryghed i din sag.

jeg accepterer samtidig vilkår og betingelser
Mange tak. Vi glæder os til at tale med dig.
Uups! Noget gik galt. Prøv venligst igen..